Bibelkreds

Ud fra Betania - et fællesskab med Jesus, arrangeres der bibelstudiegrupper.
I IM-fællesskabet kalder vi det Bibelkredse.
I IMU-fællesskabet hedder bibelstudiegrupperne Smågrupper.

I IMU er bibelstudieaftenerne lagt ind i det løbende program og kaldes Smågrupper. Har du lyst til at være med i en smågruppe, så kontakt imu@odenseim.dk.

I IM-fællesskabet mødes man ved siden af de programsatte aktiviteter. Her mødes rigtigt mange i små grupper kaldet bibelkredse. I grupperne deler man hverdagsliv med hinanden. Man læser måske et stykke i bibelen og taler om, hvad det kan betyde i den enkeltes liv. Eller man hører eller ser en streamet tale. I nogen grupper spiser man sammen. I andre grupper er der børn med. I nogen grupper er der kun yngre, midaldrende eller ældre. Andre grupper har både unge og gamle i samme gruppe.

Karakteristisk for bibelkredse er, at man tæt på hinanden og fortrolige. Man ber for hinanden og hinandens hverdag, for det store fællesskab og for ting der sker i Odense og resten af verden. Har du lyst til at være med i en gruppe under IM-fællesskabet, kan du kontakte bibelkredskoordinator Niels Henrik Hovaldt, nhhovaldt(a)gmail.com.