Eftermiddagstræf

Eftermiddagstræf er et tilbud til alle, yngre som ældre. Det er en mulighed for at være med til møde og fællesskab om eftermiddagen i stedet for at skulle ud om aftenen.

Eftermiddagstræf er hygge og fællesskab, som starter med Dagens Bibelord og kaffebord. Derefter er der besøg af en spændende gæst, som deler liv og oplevelser. Ofte vil der være en gæst med tilknytning til en folkekirkelig organisation, missionsselskab e.lign. En person med noget på hjerte og et ønske om at videregive noget opbyggeligt.

Under afsnittet om det praktiske, kan du se op til tre kommende Eftermiddagstræf.

Det praktiske

Mødested og transport

Møderne bliver holdt i Betanias cafe i stueetagen, hvor der er direkte adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Der er handicapparkering lige uden for døren. Øvrige kan i cafeen låne en parkeringstilladelse til P-plads bag huset.

Der er bybus-stoppested på Hans Mules Gade v. politigård og koncerthuset, cirka tre minutters gang fra caféen. Der er 550 meter fra Letbanestop Odeon til Betania.

Har du ikke mulighed for selv at transportere dig, tilbyder vi transporthjælp. Pris 30 kr. Kontakt Grethe Ringsmose, tlf 65 96 73 43. 

Forplejning

Hver gang serveres der kaffe og brød til en pris af 15 kroner. Der er også brød til diabetikere.

Hvornår og hvor ofte

Der er eftermiddagstræf den 2. tirsdag i hver måned fra klokken 14.30 til 16.00